Psykoterapi og forstyrrelser i personligheden

Jeg har en særlig interesse i at arbejde psykoterapeutisk med tilknytningsrelaterede udfordringer og tilknytningsskader. Det kan dreje sig om besværligheder i tilknytningssystemet, hvor det at være i en relation til en kæreste, en ven, en arbejdskollega osv, det kan blive udfordret, fordi behovet for kontakt på den ”rigtige” måde ikke altid tilgodeses, hvilket kan medføre angst, isolation, ensomhed, jalousi, vrede, følelse af forladthed, meningsløshed osv.. Det kan også være reelle skader i tilknytningssystemet, der medfører personlighedsforstyrrelser som f.eks. borderline, ængstelig-evasiv, paranoid, skizoid med flere. For at arbejde psykoterapeutisk med heling af disse forstyrrelser, så kræver det en terapeut, der er uddannet specifikt i dette arbejde, det kræver lang tid og det kræver at terapeuten selv går jævnligt i supervision.

 

Læs mere om Mig

En personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor du har et stift, nogle vil sige rigidt, og usundt tanke-, følelses-, funktions- og adfærdsmønster. Hvis du har en personlighedsforstyrrelse, så har du udfordringer med at opfatte og forholde dig til situationer og mennesker på en sund og uproblematisk måde. Med dette følger betydelige problemer og begrænsninger i de flest tænkelige situationer, der indebærer at være i relation til andre mennesker. Du kan være så besværet af din forstyrrelse, at du ender i psykiatrien, hvor du udredes og diagnosticeres. Eller du kan være ganske uvidende om din konkrete diagnose, men leve og tumle med de udfordringer, du har med relationer fordi din måde at tænke og opføre sig på, virker naturlig for dig, og du giver i stedet for andre skylden for de udfordringer, du står over for.

Personlighedsforstyrrelser viser sig ofte normalt i teenageårene eller den tidlige voksenalder, men den skabes i de helt tidlige år som en tilknytningsskade. Der er mange typer af personlighedsforstyrrelser, og de kommer med forskellige udfordringer.

Man er ikke kun sin personlighedsforstyrrelse. Uanset hvor meget eller hvor lidt forstyrret man er, så vil der også forekomme sunde områder af personligheden, hvor man har et mere afbalanceret forhold til sig selv og sin omverden. Der hvor man er forstyrret, er det kendetegnende, at man har et alt for aktivt forsvar, der hele tiden forsøger enten at trække en væk gennem indadvendt adfærd, at skubbe andre væk gennem aggressioner eller appellere til omverdenen gennem stærke følelses udbrud. Man kan også mangle evnen til at føle skyld og tage ansvar eller være overfølsom for kritik.
Måske kan du genkende dig selv i elementer fra de forskellige personlighedsforstyrrelser. Det er helt normalt og betyder ikke nødvendigvis, at du rent faktisk er personlighedsforstyrret.

 

Læs mere om terapi

Det ville være bekvemt og nemt, hvis man entydigt kunne pege på årsagen til, at mennesker udvikler en personlighedsforstyrrelse. Det kan vi ikke, men vi ved dog, at det foregår som et samspil mellem den genetik og de kvaliteter, som vi fødes med og de vilkår, som vi opvokser under, fra det tidspunkt moderen bliver gravid til barnets personlighed er dannet. Du fødes altså ikke med en personlighedsforstyrrelse, men du kan have særlige medfødte kvaliteter og prægninger, der med en særlig utryg opvækst resulterer i, at personligheden forstyrres. Altså, er det at man er arvelig disponeret, ikke nok til at forårsage en personlighedsforstyrrelse, der skal også ske skader i evnen til at være i tilknytning, hvilket sker i barndommen. Bag ved enhver personlighedsforstyrrelse ligger en tilknytningsskade.
En sund personlighed udvikles, ved at barnet mødes gennem gode og stabile relationer, hvor der grundlæggende set ikke er fare på færde, og hvor barnet mødes på den selvfølgelige manglende evne til at klare sig selv, som er naturlig for et menneskebarn. Det tidlige samspil med de primære omsorgspersoner, oftest mor og far, er af særlig afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle evnen til at være i et sundt samspil med omverdenen og dermed udvikle en sund personlighed. De første leveår har altså afgørende betydning. 
Den forstyrrede personlighed er præget af et overaktivt forsvar, der har til formål at undertrykke de følelser og sansninger, der ikke kan rummes af personligheden, fordi de er re-traumatiserende og dermed livsødelæggende.

En personlighedsforstyrrelse kan godt repareres igen. Igangsættes denne proces efter at barnet er blevet 10-12 år og f.eks. først som voksen, så foregår denne heling væsentligt langsommere, fordi hjernens plasticitet nedsættes med alderen. Det er et vilkår ind i terapien med personlighedsforstyrrelser, og det er baggrunden for, at psykoterapi med personlighedsforstyrrelser ofte er en langvarig proces. Nogen gange er skaderne så voldsomme, at man ikke kan tale om en heling men kun en lindring af symptomerne. Andre gange er de vilkår, som den personlighedsforstyrrede lever under på behandlingstidspunktet præget af så meget usikkerhed, at terapien ikke kan få lov til at gøre sit arbejde. I de tilfælde, giver det ikke mening at arbejde psykoterapeutisk. Da er der oftest mere hjælp at hente i psykiatrien i form af f.eks. Dialektisk adfærds terapi (DAT behandling) eller anden adfærdsterapeutisk behandling. Ofte ses også en kombination af både adfærdsterapeutisk behandling og af psykoterapi, eller psykoterapi optræder som en behandlingsmulighed efter adfærdsterapeutisk behandling er gennemført.

De fleste der har en personlighedsforstyrrelse, har også følgelidelser, der oftest opstår som symptomer på den underliggende personlighedsforstyrrelse.  Det drejer sig ofte om depression, angst, spiseforstyrrelser, PTSD eller misbrug.

 

Læs mere om priser

Mistroiske, afvisende eller indesluttede personlighedsforstyrrelser. 

 

Paranoid personlighedsstruktur

Overfølsom over for nederlag og afvisninger. Man er mistroisk og søger gerne konfrontationer, fordi man oplever at blive forfulgt og uretfærdigt behandlet. Man fejltolker ofte andres handlinger og bemærkninger som fjendtlige, man er ikke villig til at ændre synspunkt, og man kan være overbevist om forestillinger om sammensværgelse. Ofte er disse symptomer ledsaget af en følelse af, at være særlig vigtig og betydningsfuld.

Dyssocial personlighedsstuktur (psykopati)

Manglende evne til at føle ansvar, vise hensyn og til at erkende eller føle skyld. De bliver særlig let frustrerede og aggressive, og de har ofte svært ved empati og ved at forstå og mærke andres følelser. De bryder sig ikke om sociale normer, om regler og om forpligtelser. De opleves ofte konfliktskabende.

Skizoid personlighedsstruktur

Nedsat evne til at udtrykke følelser og være i kontakt. Indesluttet og reserveret. Undviger at være social og mangler fornemmelse for sociale normer, sædvaner og spilleregler. De har ikke særlig let adgang til at føle glæde og begejstring.

 

Kontakt mig - klik her

Opmærksomhedssøgende, i deres følelsers vold og udadreagerende personlighedsforstyrrelser.

 

Histrionisk personlighedsstruktur

Overdrevne følelsesudtryk med overfladiske følelser og en udpræget opmærksomhedssøgende adfærd. Forholdet til andre er konfliktfyldt og sociale spilleregler og normer, står i vejen for at opnå meningsfulde relationer til andre mennesker. Man har let til at blive såret, man reagerer dramatisk og har tit en egocentrisk adfærd. Udpræget selvoptagede af udseende og egen tiltrækningsevne og længes efter anerkendelse.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv type)

Kendetegnet ved lav frustrationstærskel, meget impulsiv, vred og nogle gange aggressiv. Ustabilt humør og nedsat evne til at fastholde opmærksomhed i situationer, som ikke udløser en form for tilfredsstillelse, hvilket medfører, at de ofte impulsivt søger væk.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline type)

Samme som ovenstående (impulsiv type) kombineret med forstyrret og usikker selvopfattelse, med en grundlæggende manglende følelse af at vide, hvem man selv er. Udpræget følelse af forladthed, tomhed og angst for at blive svigtet. Forholdet til andre oftest præget af kaos. Man handler ofte impulsivt og har voldsomme og svingende følelser.

 

Læs om registrering af oplysninger

Ængstelig, pedantisk eller hjælpeløs adfærd personlighedsforstyrrelser.

 

Ængstelig personlighedsstruktur

Hæmmet selvudfoldelse forårsaget af angst for egne aggressive drifter og impulser eller overdrevet følelse af at der er ”fare på færde”. Følelse af anspændthed og ængstelighed. Tilbageholdende, følelse af mindreværd og sensitive over for kritik og afvisning.

Tvangspræget personlighedsstruktur

Overdreven ordenssans og perfektionisme, hvilket medfører stor belastning, ængstelighed og selvkritik. Ligeledes med hang til voldsom kritik af andre og deres holdninger og adfærd. Ubeslutsomme og forsigtige, stædige, pedantiske og insisterende.

Afhængig, dependent personlighedsstruktur

Selvudslettende, hjælpeløse og manglende selvstændighed. Bange for at stå på egne ben og forventer at blive forladt. Ønsker at andre tager ansvar for deres liv, har svært ved at sige fra og føjer hurtigt andres ønsker.

 

Læs mere om priser